Blog

Der har i de seneste uger været en del skriverier i en række medier omkring at maratonløb er farligere end hidtil antaget, fordi det overbelaster hjertet: En svensk undersøgelse har således vist at man hele seks dage efter et endt langdistanceløb har kunnet registrere denne overbelastning ud fra forskellige målinger af hjerterytmen mv.
 
Som løbetræner i Running26, hvor en af vores kerneydelser er at træne løbere på mange forskellige niveauer, hvoraf en del er med henblik på at gennemføre et maraton, er jeg blevet konfronteret med disse undersøgelser og jeg har stor interesse i at forholde mig til dem.

Den omtalte undersøgelse som mange medier har refereret til kan kun være en artikel af Sahlén og medarbejdere publiceret i det videnskabelige tidsskrift Heart Rhythm i april i år. Det er en artikel som er blevet lavet på basis af undersøgelser af 15 mænd med en gennemsnitsalder på 62 år og i forbindelse med et 30 kilometer terrænløb. Løberne var i meget blandet træningstilstand og flere overvægtige, men ingen havde selvfølgelig på forhånd hjerte-kredsløbssygdomme af nogen art.

De hårde facts i udgangspunktet er at de hjerte-relaterede dødsfald i forbindelse med og i forlængelse af maratonløb er 0.002% eller 2 af 100.000, hvilket inkluderer løbere der har stillet til start med f.eks. uopdagede hjerte-kredsløbssygdomme uden relation til træning i øvrigt og løbere som deltager helt uden at være i form. Problemet er derfor begrænset både før og efter den omtalte undersøgelse.
Samtidig må vi ikke glemme de mange positive effekter som konditions- og udholdenhedstræning har i relation til velvære og sundhed, herunder en markant nedsat risiko for at udvikle åreforkalkning, diabetes og mange andre livsstilssygdomme. Moderat fysisk aktivitet antages i sig selv at forlænge levealderen med 5-10 år.

Det er dog klart, at selve det at løbe et maratonløb næppe er sundt set ud fra en klassisk lægelig betragtning. Udbytte af selve løbet og den udfordring det er, ligger nok snarere på det mentale plan, hvilket dog bestemt ikke bør underkendes og i sig selv har en kæmpestor, men måske mindre målbar, sundhedseffekt.         
 
Jeg er som løbetræner ærgerlig over at fokus rettes på, at maratonløb skulle være farligt. Vælger man at mene at, langdistanceløb er et problem, så er problematikken langt mere generel og advarslerne bør derfor udbredes til en endnu større gruppe af sportsfolk og motionister. Læser man både den aktuelle artikel og andre artikler omhandlende hjerteproblemer og fysisk aktivitet, vil man netop se at det farlige der refereres til er at dyrke udholdenhedsidrætter, altså idrætsgrene, hvor man i træning eller konkurrence har en forholdsvis høj puls gennem længere tid og presser sig selv til næsten udmattelse. Disse sportsgrene inkluderer også f.eks. landevejscykling, mountainbiking, spinning, crosstraining, langrend, roning, kajak, svømning m.fl. som samlet set omfatter et ganske betydeligt antal aktive mennesker. Hjertet reagerer på alle former for fysisk aktivitet og jo mere muskelmasse desto større reaktion, men det er ikke i stand til at skelne én type af f.eks. udholdenhedsidræt fra en anden.
 
Hvis jeg skal samle lidt op på diverse undersøgelser peges der på følgende risikofaktorer for hjerteproblemer i forbindelse med langvarig udholdenhedsidræt:

·       Høj hvileværdi af bio-markøreren  NT-proBNP

·       Manglende fysisk form/træningstilstand

·       Gentagne langvarige udmattende belastninger inden for kort tid

·       Fysiske anstrengelser under ekstreme forhold

Derimod synes alder ikke i sig selv at være en risikofaktor og undersøgelser tyder på at unge hjerter reagerer på aktivitet på samme måde som ældre. Det er positivt nyt for den voksende skare af ældre motionister.
 
For at sikre sig yderligere mod hjerteproblemer under og efter et maratonløb eller anden langvarig fysisk aktivitet er det nyeste altså, at man optimalt set burde inkludere en måling af hvileniveauet af biomarkøren NT-proBNP i et helbredstjek inden et træningsforløb rettet mod f.eks. maraton, samt undlade at udsætte sig for gentagne langvarige udmattende belastninger inden for kort tid, da hjertet synes at være påvirket et sted mellem en og to uger efter anstrengelserne.

I det hele taget er det anbefalelsesværdigt at sørge for kun at udsætte sig for langvarige og hårde fysiske belastninger hvis man er i god træningstilstand samt undlade at udføre dem under ekstreme forhold, det være sig varme eller kulde, i højderne (tynd luft) eller lignende.
 
Det er vigtigt at holde fast i at maratonløb og andre langvarige, udmattende belastninger således hverken blevet mere eller mindre farlige som følge af de seneste forskningsresultater (og risikoen er minimal). Derimod har man fået større forståelse for hvem der er i risikogruppen og hvordan man måske på forhånd kan spotte disse personer med større sikkerhed. Med det rette valg af konkurrence, den rette rådgivning og træningsvejledning, tests inkluderende hjertemålinger mv. mener jeg at man kan vende det om og sige at det nu er blevet mere sikkert for den voksende gruppe af løbere, som har lyst til at give sig i kast med f.eks. maraton-udfordringen, at stille op!
 
 
 Med venlig hilsen og god træning
 
Thomas Nolan
Løbetræner & partner, Running26