Blog

Af Catrine Engelgreen

Der er nu 83 dage til Berlin Maraton – og jeg er i gang med trin 2 i min løbetræning. Det begynder at blive hårdere. Det kan mærkes i stængerne og i overkroppen efter intervaltræningerne. Men det kan så sandelig også mærkes i min indre dialog og den tvivl, der følger med rejsen mod målet. “MON jeg kan klare den? Er jeg mon langt nok i min træning? Hvordan kommer det hele til at gå/løbe?”

Når jeg tvivler, støtter jeg mig blandt andet op af min karismatiske og seriøse løbetræner Henrik Them fra Running26. Han sagde forleden med en rynket mine i panden “Du skal regne med, at juli måned bliver hård Catrine”. Han har lagt programmet for mig frem til d. 7. august – en overskuelig periode med overskuelige mål. Så jeg ved, hvad jeg skal gøre. Det giver mig tryghed og gør min tvivl mindre.

Min træning er blevet en anelse mere seriøs – og det er jeg også! Det har undret mig på det sidste, når jeg har skrevet blogs, at jeg ved gennemlæsningen har tænkt “øh Catrine – hvor blev din humor egentlig af?” Så sidder jeg der klar ved tastaturet med humor-hatten og regner med, at jeg kan ryste sjove pointer ud vedrørende mit løb. Men det, der kommer ud af mig, er lige nu mest noget mere alvorligt omkring min løbende udvikling. Det fik mig til at huske på dette pragtfulde citat af Piet Hein:

“Den der kun tager sjov for sjov og alvor kun alvorligt – han har faktisk fattet begge dele lige dårligt!”

Humoren bruger jeg ofte som en ventil, når modgangen i livet bliver så hård og alvorlig, at der er brug for lidt luft for at kunne trække vejret igen og komme videre fremad. Det er en god ventil, som støtter mig i, at vejen mod målet også skal være munter. Men kan jeg skrue for meget på ventilen, så den kommer til at få modsatte effekt og bremse mig i vejen mod mit mål? Kan min humor stå i vejen for, at jeg tager mig selv alvorligt?

De skønne mennesker hos Running26, som lige nu støtter mig mod drømmen om at løbe maraton i Berlin d. 25. september er med til at få mig til at tænke mere over, hvordan jeg bruger min humor til at STØTTE mig selv. Hvad siger jeg om mig selv og til mig selv, som gør det sjovt men samtidig er så alvorligt, at jeg ikke kommer til at underkende mig selv på min rejse? Det handler om at finde en balance! Og den er jeg ved at prøve at finde. Planen er vigtig for mig i forhold til seriøsiteten – og i forhold til at bevare humoren på et støttende plan, så er jeg ved at lære nye tilgange.

Hvordan bruger du din humor? Støtter den dig, når det er hårdt – eller er den med til at tale dig fra det mål, du har sat dig?

Ta’ chancen – find balancen!