Blog
Hvis din hest er død - så stå af!
Af Catrine Engelgreen
”Er det ikke lidt lang tid siden, du har skrevet noget Catrine? … Hvordan går det?” spørgsmålene er jeg blevet stillet en del den sidste uge – og jo det er ved at være 14 dage siden, jeg sidst har skrevet. Jeg har haft en del kampe ”på øverste etage”, hvor tvivlen og viljen har mødt hinanden. Her har jeg vekslet mellem ”jeg tror ikke, jeg kan – og YES I can do it!” Datoen for Berlin maraton nærmer sig med hastige skridt – og i takt med det også min indre dialog omkring det at nå målet. Det har gjort, at jeg har haft svært ved at få tankerne ud af hovedet og skrive om det.
Men NU kommer tankerne ud af bolden på mig – og ud til dig! Det har været gået pænt meget op og ned med træningen. Jeg synes, at tempoturene på mit træningsprogram har været hårde, og jeg har haft svært ved at forstå dem og motivere mig til det. Det har nogle gange givet mig en følelse af nederlag, som bestemt ikke er befordrende for hverken min løbeudvikling eller den indre dialog om at tro på det.
Hvis din hest er død – så stå af!
At sidde på en gammel død krikke med sporer i siden på dyret og piske den fremad er et fuldstændig absurd billede. Og guleroden virker heller ikke i dette tilfælde – for en død hest kan simpelthen ikke komme ud over bakkerne ved tanken om en gulerod på toppen. Du kommer ingen veje, hvis du sidder på en død hest – så det bedste er at STÅ AF.
Op på hesten igen
Billedet er super i forhold til min løbetræning. Noget af programmet virkede ikke for mig, og derfor fik jeg efter en samtale med min løbetræner Henrik Them lagt en ny strategi. En plan for min træning, som passer bedre til mig, og som bygger mig op – både fysisk og mentalt. For det er jo ikke meningen, at løbetræningen skal give nederlag. Det kan godt være, at det ikke altid er sjovt - men ”in the long run” skal det jo være med til at bygge dig op.
Så hvis din hest død – så stå af. Og har du brug for at få en ny, bedre og hurtigere hest, så har Running26 et kompetent hold af skønne mennesker, der står klar til at hjælpe dig ”op på hesten igen”!
Kommentarer
fingers to have a good time in summer,and our vibram shoes store sale the vibrams in cheapest price and top quality,so please join us to pass the happiness news.Different vibram five fingers sale in our store are cheaper and best quality,hurry up can choose your best shoes here!