Blog
Han stod for presset: Perfekt løb af Kobberø
2.40,30: det er den nye 'time to beat', hvis man vil kunne kalde sig firmaet kvikkeste maratonløber. Med et formidabelt løb forbedrede Bjarke Kobberø den tidligere bedste tid med små fem minutter og leverede samtidig et skoleeksempel i kontrol og tempofornemmelse.
Her er Bjarkes 5-kilometertider undervejs.
0-5: 18.59
5-10: 19.02
10-15: 19.00
15-20: 18.58
20-25: 18.46
25-30: 18.55
30-35: 19.02
35-40: 19.23
Internt i Running26 skal der trods alt lidt til at imponere på løbefronten. Men den her præstation bøjer vi os ganske enkelt for. Det kræver en ekstremt velgennemført forberedelse at holde så konstant et tempo. Bjarke selv er naturligvis ovenud tilfreds (og det er mildt sagt) og beskriver løbets sidste 200 meter, efter passagen af Brandenburger Tor, som noget af det vildeste, han har oplevet som løber. Det tyske publikum gav opbakningen max. gas, og det var lige, hvad der skulle til for at bære benene helt i mål.
Tillykke til Bjarke med det perfekte løb.