Blog

Af Bjarke Kobberø

Forestil dig scenariet: fredag morgen, vækkeuret ringer 5:15. Ud af sengen, den obligatoriske Kaptajn Jespersen rutine, inden man med øjnene fulde af søvn rækker i køleskabet (og håber at undgå sellerien = værst tænkelige start på dagen), hopper i det fulde vinteroutfit for kl. 6:00 at finde sig selv på en cykel, allerede med frossen snot i skøn forening med skægstubbene, med kurs mod – ja den er god nok - en svømmehal 20 km væk.

Ja, det kunne lyde som et mareridt. Eller i hvert fald et dybt utænkeligt scenarie for bare nogle måneder siden. Ikke desto mindre den skinbarlige sandhed, der nu udspiller sig fredag efter fredag for undertegnede. Målet med vanviddet er vores Crawling26 hold, der hver fredag morgen samles i Værløse Svømmehal, for at modtage yderst kyndig vejledning i denne bevægeform, det ikke just ligger naturligt for mennesket at udføre.

Når morgenens udfordringer for længst er forsvundet i morgendisen, føler jeg mig rimelig sej når jeg cykler tilbage mod Bernstorffparken, med en times svømning i bagagen. I hvert fald sej lige indtil jeg møder en modkørende cyklist i shorts (tosse), så synes jeg mine bravournumre blegner.

Jeg ved heller ikke om det nødvendigvis er specielt sejt at rende frem og tilbage fra toilettet resten af dagen i en desperat kamp for at udskille den tsunami af klorvand man har tæsket i dunken i løbet af morgenseancen (svømmetræningen, ikke blindfamleriet i køleskabet – også lidt mærkeligt at have klorvand på køl, egentlig). I tæt konkurrence om 1. pladsen over delikate aktiviteter om fredagen er den ustoppelige trang til at bøvse. Klorvandet akkompagneres åbenbart på snedig vis af betydelige mængder luft, som på mystisk maner formår at gemme sig i bøvsekammeret i stedet for at ryge i lungerne, hvor jeg egentlig føler det ville gøre mere gavn.

Et eller andet sted tør jeg ud fra disse erfaringer ikke forestille mig gallafesten om aftenen efter sidstedagens konkurrencer til større svømmestævner.

Men jeg kan sgu lide det. På den der mærkelige masochistiske facon. Det er virkelig fantastisk at have været med på vores Crawling26-hold de seneste fredage. At møde ligestillede ud i svømmeteknikkens fascinerende univers (beklager hvis jeg virkelig har fornærmet nogle her, ved at påstå at de er på mit niveau), og ikke mindst at få superkompetent vejledning. Det er den tidlige vækning og cykelturen værd – ja, jeg ville næsten spise selleri for det.

Og det er nok her dagens fuldkornskerne ligger. At gøre det ekstra for at få trænet, det giver selvtillid og stor tilfredshed og følelsen af at rykke. At dedikere sig til et projekt, og dele udfordringerne med andre.

Så kast dig ud i det ved at træffe de rigtige valg. Få dig committed. Man fortryder jo aldrig en træning man har udført, man fortryder kun de træninger man skippede. Lidt lommefilosofi fra den åbenbart aldrende (allerede afsløret ved den stærkt tiltagende fredags-inkontinens) Hr Kobberø at slutte af på for denne gang.

PS: Træningsstatus; ca 85 km løb/uge (med noget mere tempotræning), 1 omgang svømning, 1 times spinning - og en dejlig cykeltur fredag morgen. Det ruller.