Blog
Tid til fordybelse
Af Bjarke Kobberø
Overskriften kunne meget let indikere at gammelklogskaben for alvor har gjort sit indtog hos undertegnede. Det vil nok være en solid tilnærmelse at påstå at det skulle være tilfældet.
Men lidt nye betragtninger slipper du ikke for (med mindre du selvfølgelig stopper med at læse her).
Som en naturlig konsekvens af at jeg i min seneste blog (2 uger siden, damn it) slog fast at fokus nu er på kvalitet, og lidt færre km, endte uge 9 med ny km-rekord; 130 af slagsen! Bingo banko, en uge hvor logistikken og benbasserne virkelig makkede ret.
Udover at give et bundsolidt rygstød til formen og troen på et stort resultat i London gav alle km'erne også rigtig god tid til tænke over tingene. For netop her finder jeg den største glæde ved mit nuværende trænings-setup. Turene til-fra arbejde giver en fantastisk mulighed for at reflektere. Om morgenen kan jeg tænke dagens opgaver igennem, få lagt planer og komme på nye sjove ideer jeg vil berige mine kære løberes og vores virksomhedskunders liv med. På vejen hjem kan alle dagens begivenheder lige vendes og bearbejdes, så familien mødes i perfekt balance og med alt det væsentlige godt lagret. Dermed kan fokus holdes skarpt på det, der er det væsentlige i netop det givne øjeblik, dagen igennem.
Der er altså i min verden ikke noget der kan måle sig med en løbetur i forhold til at give de optimale rammer for refleksion og udvikling. Selvfølgelig investeres der noget tid i at tilbagelægge 130 km på en uge, men i forhold til hvad det giver mig både personligt, i forhold til familie og i forhold til arbejde føler jeg faktisk at jeg vinder tid. Rundt regnet 2 timer for at være helt præcis :).
Vi præsterer ganske enkelt ikke optimalt på nogen planer, hvis ikke vi har den rette balance mellem alle vores gøremål og prioriteter. Mine løbeture giver mig mulighed for at have netop dette.
Netop her føler jeg også den største glæde og tilfredsstillelse som træner. Nogen vil sikkert tro at det er ved at få folk til at svede at jeg finder min næring. Det er ikke som sådan forkert :) Men endnu større glæde opnår jeg faktisk, når jeg for det enkelte individ er med til at skabe rammer om træningen, der har helheden i livsstilen som det bærende element. Netop som jeg har fundet for mig selv - men bare rolig, meget mindre træning end den jeg får udført i disse tider kan gøre det! Nøglen er at finde den opskrift der matcher dit liv, ikke andres eller en eller anden form for gennemsnit.
Lad mig blive lidt jordnær igen. 130 km på en uge sætter også solide krav til restitution. Jeg synes at følgende på rigtig fin vis kommer rundt om emnet: www.runnersworld.co.uk/general/the-science-of-recovery-preview/6162.html
Det er vigtigt at presse og udfordre kroppen for at den bliver bedre, men vi skal også tage hånd om den i de resterende af døgnets timer, ellers går det udover os selv - og i relation til ovenstående, også familie, arbejde og alle andre brikker, der udgør vores dyrebare liv og livsstil. Det kommer jeg nok tilbage til på et senere tidspunkt. Jeg håber jeg kunne give dig lidt at tænke over indtil da.
