Start et forløb

Nyheder

09-11-2010

Enzymeman 2010

Hvad stiller man op, hvis ønsket går på en triatlon på olympisk distance, men der ikke lige er nogen i stævnekalenderen, der passer perfekt? Jamen, hvis du spørger Novozymes’ finansledelse, så får man da arrangeret sin helt egen konkurrence. Vi bringer her en slemt forsinket rapport.

Omtrent sådan gik det til, da vi i september sammen med Torbjørn Sindballe og gode lokale samarbejdspartnere stablede Enzymeman (kreativt navn!) på benene i fantastiske omgivelser i schweiziske Vevey og Aigle. Forud for kulminationen ved Alperne var gået seks måneders forberedelser med personlige træningsprogrammer til hele gruppen, workshops og fællestræninger ved enhver given lejlighed.

Forløbet med Novozymes’ finansledelse er fyldt med personlige historier om deltagere, der rykkede sig enormt – både fysisk og mentalt – i løbet af de seks måneder. Det er ikke en overdrivelse at sige, at ideen om at skulle svømme 1,5 km i en sø blev mødt med en vis skepsis hist og her. I sidste ende hoppede alle dog i baljen, og alle kom igennem – ikke bare svømningen, men også 40 km cykling og 10 km løb.

Med stationeringer i hhv. Asien, Europa og Nordamerika var og er Novozymes’ finansledelse til dagligt spredt for alle vinde. Forløbet frem mod Enzymeman havde derfor ikke bare til formål at flytte grænser for den enkelte deltager. Projektet handlede i lige så høj grad om at stille skarpt på gruppens indbyrdes relationer, synliggøre at alle har forskellige styrker og svagheder samt skærpe evnen til at hjælpe hinanden gennem udfordringer. Til disse formål er triatlon intet mindre end ideel – og det siger vel nærmest sig selv hvorfor: Nogle er stærke svømmere, nogle er teknisk dygtige og frygtløse på en cykel mens andre igen kværner derudaf i løbeskoene. Med teamwork som omdrejningspunkt kan alle således byde ind med hver deres styrker og gøre gruppen stærkere samlet set.


http://borsen.dk
 
http://garmin.dk/
 
 
Albatros Travel
 
http://klinik.dk/
 
http://www.puma.com/
 

Copyright by Running26 ApS - Bernstorff Slot - Jægersborg Allé 93 - 2820 Gentofte. CVR. nr.: 30806654. All rights reserved

TYPO3 CMS - Løbeprogrammer