1669626 763870116999983 2084662536702738876 O

Running26 Events overtager afviklingen af Deloitte Øresund Triathlon

Vi kan i dag annoncere at et af Danmarks stærkeste eventteams, nemlig Running26 Events, overtager afviklingen af Deloitte Øresund Triathlon og Deloitte Bellevue Triathlon. Det betyder at vi allerede fra 2017 vil have et endnu stærkere team til at stå for afviklingen af stævnerne, herunder både Richard Hjortebjerg og Steen Walter, som de seneste år har skabt og drevet det populære stævner i de smukke omgivelser, i og omkring det nordlige København.

Running26 har opbygget en stærk portefølje af events, hvor det mest kendte nok er XTERRA Nordic, hvor de afvikler nogle af verdens største offroad Triathlon stævner. Med dette nye partnerskab, sikres den fortsatte udvikling af det vi i al beskedenhed synes er et af de fedeste 1/2 jernmand events i Danmark. Running26 Events vil med deres solide afviklingserfaring fra XTERRA, Firmatouren, og deres omfattende netværk af virksomhedsrelationer, kunne bringe det bedste fra både eventproduktion og den kommercielle verden sammen, til både deltageres og partneres bedste.

I dette nye setup, er vi sikre på at Deloitte Øresund Triathlon også fremover vil være blandt de bedste stævner i Danmark.

Om Deloitte Øresund Triathlon
1/2 Jernmands stævne der afvikles med start/mål ved Skovshoved Havn.
Dato: 25/6-2017 Arrangører: Running26 Events
Deltagere: Omkring 1000 triathleter.
Samarbejdspartnere: Deloitte, Aqua Sphere, Running26, FullCarbon, Byman Sport, Gentofte Kommune, Nutramino. Læs mere på www. deloitteoresundtriathlon.dk

Om Running26 Events

En af Danmarks førende eventarrangører, som blandt andet afvikler XTERRA Nordic Stævnerne, I Danmark og Norge. “Events” specialiserer sig i afvikling af enkeltstående begivenheder, lige fra en virksomheds sundhedsdag til store, internationale sportsstævner. I alle tilfælde løser Running26 Events opgaven fra A til Z, inkl. kreativt oplæg, indsamling af tilladelser, kontakt til underleverandører, sikkerhed, resultatformidling med meget mere. Running26 events er en del af Running26, som er Danmarks førende leverandør af relationsskabende træningsforløb og strategiske sundhedsaktiviteter for virksomheder. Læs mere på: www.running26.dk

For eventuelle spørgsmål kontakt: Kristian Uhd Jepsen: 25768644 eller mail: uhd@running26.dk

Referencer

et udpluk af vores referencer...
Copyright by Running26 ApS - Jægersborg Alle 1D – Bilharziosebygningen - 2920 Charlottenlund.