teamudvikling

Styrk lederteamet med træning

I ses til møder og strejfer ellers kun hinanden på kontoret eller i lufthavnen. På trods af at jeres evne til at fungere som en effektiv enhed er kritisk for virksomhedens succes.

Med et Running26-forløb kan I sætte fart udviklingen af de indbyrdes relationer og samtidig blive langt bedre til at forstå hinanden, tackle uenigheder og skabe fælles fodslag i teamet.

Vores teamudviklings-forløb kombinerer fysisk træning, individuel coaching og fælles workshops. I træner sammen mod et fælles mål og hjælper hinanden undervejs på vejen mod kulminationen. Vi rådgiver og coacher jer til at se udfordringer i et nyt lys og bringer jer tættere på en forståelse af, hvad der skal til for at nå jeres mål. Og vi sætter jer sammen og udfordrer jer på, hvordan I kan blive et stærkere og bedre kommunikerende team.

De ekstraordinære resultater, vi ser af denne type forløb, kommer netop fra ovenstående kombination. Den fysiske træning fjerner facader og skræller for en stund hierarkier væk. De indbyrdes relationer får dermed ny substans, baseret på de fælles oplevelser og det fælles mål. Hvilket igen åbner for en stærkere basal, fælles forståelse og et bedre grundlag på samarbejde.

I planlægningen af forløbet beslutter vi i fællesskab, hvilke overordnede temaer vi tager fat på: energy management, restitution, stress(forebyggelse), ernæring og lederskab er blot nogle af mulighederne.

Referencer

et udpluk af vores referencer...
Copyright by Running26 ApS - Jægersborg Alle 1D – Bilharziosebygningen - 2920 Charlottenlund.