medarbejderforlob2

Sundere og gladere medarbejdere

Som leder ser du gerne, at dine medarbejdere går et par ekstra skridt, løfter i flok og demonstrerer engagement. Alt sammen menneskelige egenskaber, som bedst næres af ægte motivation og holdånd.

Motion på arbejdspladsen er ikke længere et tema forbeholdt de få særligt fremsynede virksomheder. I stedet anerkender flere og flere, at motions effekter på fysisk og mental sundhed har afgørende betydning for virksomheders langsigtede potentiale. I hvert fald den del af potentialet, der knytter sig til virksomhedens vigtigste ressource: medarbejderne.

I Running26 har vi nydt at yde vores lille bidrag til at gøre Motion på arbejdspladsen til et tema, der ikke længere kan fejes af bordet med en enkelt håndbevægelse. De mere end 300 motionsfællesskaber, vi for nuværende har sat i gang på danske arbejdspladser, er en del af en bevægelse, der har masser af luft under vingerne og som er på vej mod stadigt større udbredelse.

Igennem årene har vi udviklet gode, solide metoder, der gør motionsfællesskaber værdifulde hos vores kunder ved først og fremmest at sikre, at ALLE passer ind. Vi strukturerer det enkelte projekt ud fra et lille udvalg af faste komponenter og tilpasser resten efter virksomhedens specielle behov.

Kontakt os for at høre, hvordan du som virksomhedsleder eller initiativtager kan sætte gang i en proces, der øger sundheden, styrker indbyrdes relationer, får smilet frem og løfter stemningen på hele arbejdspladsen. Det har aldrig tidligere været så enkelt at spore de direkte positive konsekvenser af at tage ansvar for at give medarbejderne et bedre liv.

Referencer

et udpluk af vores referencer...
Copyright by Running26 ApS - Jægersborg Alle 1D – Bilharziosebygningen - 2920 Charlottenlund.